FORUM KONTAKT BLIV BRUGER LOGIN
 
 
Forside
Søgeportal
Aktivitetskalender
Beboerforeningen
Erhverv
Omgivelser
Foreninger
Offentligt
Bestyrelser
Landsbyens planer
Dannevirke
Kirken
Busplan
Beboernes egne sider
Nyheder/aviser
Boligmarked
Køb/ Salg/ Bytte/ Tjans
En dag i Sdr. Stenderup.

Det er en varm sommerdag, og hele familien (min kone og to børn) er på tur til Sdr. Stenderup. Vi kommer fra Ålborg, men står for at flytte til Trekantsområdet pga. arbejde. Vi søger derfor efter nyt hus, og fik en aftale med en egendomsmægler om at se et hus i den lille landsby uden for Kolding. Det kunne heldigvis godt lade sig gøre på en søndag.
Ungerne sveder efter timer på motorvejen, men nu skulle vi snart være der.
Lige pludselig kommer der et jubelråb omme fra bagsædet. Lille Tobias har fået øjet på stranden. Sikken flot udsigt, lige fra toppen af bakken ved indkørslen til Sdr. Stenderup. Vi stopper og stiller os ved kanten af kornmarken. 
 
Vi ser både søen 'Solkær enge' og helt ud til Lillebælt med øen Brandsø.
Længere til højre kan vi se den sydlige del af Sdr. Stenderup som ligger omhyldet af gyldengrønne kornmarker.
Det dufter af strand og vi får nye kræfter. Heldigvis har den lokale købmand søndagsåbent og vi forsyner os med sodavand og is.
 
Solkær enge, Lillebælt og Brandsø
Sydlige bydel 'Varmarksvej'.
Stråtækt idyl
 
Vi køber nogle lækre sandwicher og kører videre på vores lille sightseeing. Næste stop er Gl. Ålbo Campingplads. De fleste campinggæster skulle efter sigende være interesseret i dykning. Vi havde hørt at der i gamle dage var pirater på Stenderuphalvøen og at der lå mange gamle skibsvrag med skjulte skatte. Vi beslutter os til at spørge damen i receptionen, som bekræfter at mange af deres gæster er dykkere som kommer fra Tyskland og Holland. Der er dog ingen skibsvrag fortæller hun videre. Dykkerne kommer her fordi der en meget gode betingelser for dykning såsom meget dybt vand og gode strømninger.
 
Badende børn på Løverodde Strand.
Sommer på Løverodde.
Stranden ved Gl. Ålbo.
 
Vi beslutter os til at se en anden strand på Stenderup-halvøen, inden vi kører tilbage til byen.
Turen går nu til Skibelund strand. Fordi Sdr. Stenderup ligge på en halvø, ligger alle strande indenfor få kilometers rækkevidde.
Vi passerer igen nogle kæmpestore velholdte gårde og stopper lige for at se på to smukke heste der også nyder sommervarmen.
 
På vej til Skibelund Strand.
Skibelund Strand
Græsareal med bænke og små lætage af strå
 
Vi finder igen en fin stor parkeringsplads, og der holder allerede en del biler. Vi stifter straks bekendskab med en god sydøsten vind, som ikke havde nogen magt i Løverodde. Der er lige ankommet nogle surfister, som er klar til at tage kampen op med vinden.
Man skal gå over et stort græsareal, inden man kommer til stranden. Der er placeret nogle bænke og små lætage af strå.
Vi går til stranden og kigger over Lillebælt og Brandsø. Vi er alle enige.
Vi vil bo i Sdr. Stenderup.
 
 
Copyright © 2006 - 2010 Landsbyhjemmeside by Andrewscom